Velkommen til Aalborg Svømmeklub.
Aalborg Svømmeklub (AS) blev stiftet i Karolinelund fredag d. 2. maj 1913, og der tegnede sig 15 medlemmer ved dette stiftende møde. Klubben holdt sin første generalforsamling d. 23. maj 1913, hvor lovene blev vedtaget, og den første bestyrelse blev valgt. Fra 1913 og frem til generalforsamlingen d. 30. april 1917, var det udelukkende drenge og mænd, der kunne optaget i klubben, men et forslag på generalforsamlingen gjorde, at piger og damer nu kunne optages som ligeberettigede medlemmer af Aalborg Svømmeklub.Svømning dyrkede man i sommerhalvåret i Limfjorden ved badeanstalterne. Først i efteråret 1929 kunne klubben så også svømme om vinteren, idet Danmarks første offentlige badeanstalt med svømmehal i Løkkegade blev indviet d. 1. april 1929. Svømmehallen havde målene 15 x 9 m og en dybde på 1,45 m og kunne bruges som trænings- og undervisningshal og ikke til stævner. I 1947 blev Friluftsbadet på Skydebanevej åbnet, og klubben fik for første gang egne klublokaler. Der var foruden omklædningsrum et dejligt stort klublokale med køkken. Lige udenfor lå der flere træningsbassiner. Et stort 50 m bassin med 12 baner og et tilsvarende, men kun på 25 m, samt flere mindre undervisningsbassiner. Aalborg Svømmeklub fik med åbningen af Friluftsbadet virkelige gode stævnefaciliteter, som desværre kun kunne bruges om sommeren, men i september 1967 fik Aalborg så sin første indendørs 25 m svømmesal; Østre Allé, hvor klubben kunne træne og afholde stævner. I august 1969 blev Haraldslund så åbent og senere ? i 1973 ? kom Sofiendal Svømmesal til.Aalborg Svømmeklub har helt fra starten af markeret sig blandt toppen i dansk svømning, og det er forsat et af klubbens mål. Svømmeudvalget (SU) har ordet
Det er med glæde at SU udsender denne lille folder til forældrene. Der har fra mange sider været ønske om en sådan forældre information, da det ikke kun er børnene, som skal yde en indsats for at kunne træne optimalt, forældrenes indsats betyder også meget, for at børnene kan dyrke deres svømning.
Når fritiden skal deles mellem mange gøremål og skolearbejdet tager megen tid ? ikke kun den tid, som tilbringes på skolen, men også den tid, der skal bruges efter med at lave lektier og forberede sig til næste dags skolearbejde ? skal der hjælp til.
Her skal kun kort fortælles, hvordan I som forældre kan hjælpe jeres børn til at få de bedste oplevelser med svømning som sport.
Den daglige træning
Transport:
Som forældre kan I støtte jeres børn ved at sørge for transporten til og fra træning bliver så effektiv som muligt. Denne nemmeste måde at løse dette på, er ved at arrangere samkørsel med andre børn på samme hold. Benyt den udsendte navne- og adresseliste til dette.
Den ugentlige kørsel nedbringes for de enkelte forældre, medens børnene bliver transporteret både billigt og hurtigt. Endnu bedre er det, når børnene selv cykler eller tager bussen til og fra træning, her er det selvfølgelig også en god ide at aftale at følges. Det giver en god social kontakt og venner.
Omklædning:
Denne information er mest henvendt til svømmerne, men forældrene må gerne understrege det for deres børn.
Omklædning kan foregå fra 15 min. før den fastsatte træningstid. Hele kroppen skal indsæbes og skylles også håret, før man er klar til at skifte til badetøj. Efter toiletbesøg skal ny afvaskning foretages, før man atter går i vandet. Dette er ikke for at gøre livet surt for svømmerne, men for at højne vandkvaliteten og nedsætte risikoen for at blive smittet med forskellige og ubehagelige sygdomme.
Disse regler gælder selvfølgelig også, når vi er til stævne i andre svømmehaller.
Alle anvisninger fra badepersonalet skal altid følges, dvs. at en eventuel manglende afvaskning kan medføre bortvisning fra svømmehallen.
Undgå dårlig hygiejne.
Man kommer klor i svømmebassinets vand for at holde bakterierne nede, men klorens kamp mod bakterierne giver et affaldsprodukt, blandt andet kloroform, der giver den velkendte klorlugt. Jo flere bakterier, der er i vandet, jo mere kloroform dannes der, og jo kraftigere bliver klorlugten. Det er også kloroformen som kan give hudirritationer og kløe i øjnene. Mange tror fejlagtigt, at svømmehaller skal lugte af klor, det er man vant til, og det accepteres. ?Klorlugten?, hvor stram den end er, virker måske som en garanti for renhed, det lugter rent og effektivt. Det er faktisk stik modsat. Jo mere det lugter af klor, des mere urent er vandet.
Dette problem kan forebygges med vand og sæbe, for selv om ingen i dag er så beskidte, så snavset ligefrem sidder i kager på kroppen, så skal man altså vaske sig alligevel. Huden afgiver sved, skæl, døde hudceller samt forskellige former for bakterier. Hvis man ikke har vasket sig grundigt over hele kroppen, så ender hele herligheden i bassinet. Desuden skal man være opmærksom på at huden bliver blødt op, når man opholder sig i vandet, hvilket gør at huden lettere tager mod bakterier og eventuelle virus. Når konkurrenceholdene er i svømmehallen for at træne, er der oftest ikke noget badepersonale, så det er vigtigt, at børnene lærer at vaske sig godt helt fra starten af.
Træning
Den daglige træning varetages af én eller flere trænere.
Trænerne er ansat til at træne svømmeren efter de af cheftræneren fastlagte retningslinier.
Svømmerne skal følge de anvisninger trænerne giver, og svømmere, der ikke kan eller vil dette, kan blive bortvist fra træningen eller efterfølgende blive flyttet til et andet hold, som passer bedre til svømmerens niveau og indstilling.
Svømmeudvalget blander sig normalt ikke i den daglige træning eller de principper, træningen bygger på, da klubben har ansat cheftræneren. Dennes opgave er at udforme en træning som skal give alle konkurrence afdelingens medlemmer en mulighed for at forbedre teknikken i de forskellige svømmediscipliner og forbedre af svømmernes fysiske og mentale formåen.
Har I spørgsmål vedr. træningens udformning er I velkommen til at kontakte den ansvarlige træner for det pågældende hold, eller evt. cheftræneren. Den ansvarlige træner informerer på forældremøder om forældres muligheder for overvære træningen på det pågældende hold, under hensyntagen til, hvordan forældre bedst muligt kan støtte op om svømmernes udvikling. Forældre er altid er velkommen til stævnerne
Stævner
Når jeres børn er til stævne er det dejligt at have forældrene som tilskuere. Når så børnene er færdige med at svømme, og der måske er lang tid til stævnet slutter, kan barnet godt tage med forældrene hjem, hvis det er en klar aftale med holdlederen. Det er ellers umuligt for lederen at vide om et barn stadig er i hallen eller er taget med forældrene hjem. Det er før sket at hjemkørslen er blevet forsinket, fordi et barn er taget med forældrene hjem uden at give besked. Når vi er ude til stævner, kan det være nødvendigt at ændre hjemkomsttidspunktet, og derfor kan børnene altid ringe hjem med et nyt klokkeslæt for afhentning. Den fælles transport er klart at foretrække, idet det giver børnene en god social oplevelse at rejse ud og hjem sammen.
Transport
Transport til og fra stævner mv. foregår som hovedregel i bus. - Ved transport i bil, er det af sikkerhedsmæssige grunde ikke tilladt en svømmer, official, træner, leder eller lign. som har været aktiv eller "på kanten" at transportere andre deltagere hjem fra stævnet, når afstanden overstiger 50 km. Svømmeren skal være over 18 år eller forældre skal have givet accept ved kørsel med andre.
Når svømmere køre med svømmere skal de medkørende svømmere være over 18 år.
Retningslinjerne er udarbejdet for at hjælpe svømmerne og trænerne mv. og skal ikke betragtes som en restriktion (målet er at beskytte de personer som deltager i et stævne eller lign. på vegne af AS, således de ikke udsætte for pres osv.). - Der er også et socialt fællesskabsaspekt i denne samkørsel.
Stævnekalender og kravtider
Når alle mesterskaber er planlagt og udsendt af unionen vil cheftræneren sende en stævnekalender/aktivitetsplan med svømmerne hjem. Det er dog ikke sikkert, at alle på kalenderen/aktivitetsplanen opførte stævner vil være aktuelle for alle svømmere i konkurrence afdelingen, men kan være ment som generel oplysning. Oplysning om kravtider for deltagelse i de forskellige mesterskaber, lige fra yngste årgang til seniorer, samt krav til landsholdstrupper kan I få hos holdets træner eller på Dansk Svømmeunions hjemmeside: www.svoem.dk eller Aalborg Svømmeklubs hjemmeside: www.aalborgsvommeklub.dk
Stævneafbud
Når en svømmer er tilmeldt et stævne eller mesterskab gennem sin træner, er det meget vigtigt at melde afbud til træner og holdleder, hvis svømmeren er forhindret i at deltage. Afbudet bedes givet snarest efter forhindringen er opdaget, da pladsen måske kan gives til en anden svømmer. Det indbetalte deltagergebyr tilbagebetales ikke ved afbud.
Pris for deltagelse i stævner
Svømmeudvalget fastsætter beløbet for deltagelse i diverse stævner. Hovedreglen er at dagsstævner koster 75,- kr. og weekendstævner koster 575,- kr. Der kan være enkelte undtagelser, f.eks. hvis der er ekstra store transportudgifter. Deltagelse i træningslejr vil blive forsøgt holdt på et rimeligt niveau. Prisen på deltagelse vil i hvert tilfælde stå oplyst på tilmeldingssedlen, som svømmeren får med hjem. Svømmeren kan kun deltage, hvis han/hun har tilmeldt sig rettidigt, betalt.
Svømmekonto
Grundlæggende betragter vi i Aalborg Svømmeklub alle vores konkurrence svømmere som amatøridrætsudøver. En amatøridrætsudøver er en person der i egen interesse , og uden nogen form for løn honorar eller andet skattepligtig vederlag udøver sin idræt. Derfor når en svømmer stiller op for Aalborg Svømmeklub, og derved opnår startpenge eller kontante præmier, skal disse penge af skattemæssige årsager indsættes på svømmerens svømmekonto. - Såfremt præmier er i naturalier, skal svømmeren selv klare beskatningen med SKAT. - Gavekort behandles som kontanter.
Pengene på svømmekontoen kan skattefrit hæves til svømmerelaterede udgifter mod dokumentation.
Holdleder
Til alle konkurrence hold er der tilknyttet en holdleder. Holdlederen er holdets repræsentant i SU. Holdlederens funktion er først og fremmest af praktisk karakter. Det er holdlederen som laver indbydelser til svømmestævner og lign. Hvis I som forældre har spørgsmål til holdets trivsel kan I altid kontakte holdlederen, helst mellem kl. 19 og 20. Navn og telefonnr. findes ovenfor på listen under SU.
Holdlederens opgave for holdet er:
Være bindeled mellem holdet ? trænere ? svømmere og SU.
At arrangere stævner i samarbejde med SU og træneren.
Lave sedler om tilmelding til stævnet.
Lave sedler til svømmerne omkring stævnet: Afrejsedato, hvorfra, hvordan, hjemkomstdato, hvortil. Praktiske ting omkring overnatning, mad mm, navn og tlf.nr. på kontaktpersonen, der er med som turleder.
Bestilling af: Transportmiddel, overnatning og mad. Evt. arrangere samkørsel med andre klubber i Nordjylland.
Finde en turleder eller selv at deltage i turen.
Medbringe saftdunk, frugt, boller, gulerødder mm.
Holdlederens opgave i SU:
At påtage sig ansvaret for de ture/stævner som holdet deltager i.
Være økonomisk ansvarlig i forhold til klubben vedr. forbruget på selve turen.
Aflevere regnskab med bilag til kassereren, senest 14 dage efter arrangementet.
Aflevere regnskabsseddel over turen/stævnet til formanden for SU senest 14 dage efter turen.
Turleder
At være turleder kræver engang imellem, at man skal være hjemmefra mere end en dag, oftest en weekend, rejse og ophold betales af svømmeklubben. Alt omkring den enkelte tur eller stævne sker i tæt samarbejde med både træner og holdleder, og I vil ikke blive sendt ene af sted på jeres første tur. Er I interesseret i at hjælpe eller bare nysgerrig efter at høre nærmere, kan holdlederen for de enkelte hold eller Aalborg Svømmeklubs kontor kontaktes.
Turlederens opgaver er:
Er med som leder for holdet ved et stævne udenbys og har ansvaret for at alle deltagere er med ud og hjem.
Har ansvaret for at alle efterlader transportmidlet i samme stand som vi modtog det i.
Er ansvarlig for god ro, orden og opførsel på turen og ved stævnet.
Fordeler madbilletter, sørger for frugt og saft under stævnet.
Være der for svømmerne når du har brug for en at snakke med eller sætte plaster på.
Har overblikket over rejsen, spisetid, sengetid, rumfordeling og social samvær.
Medbringe saftevand, frugt, boller, gulerødder mm.
Er med til ledermøder ved stævnet og er bindeled mellem vores træner og den arrangerende klub. Ledermødet er den arrangerende klubs møde med alle ledere fra de deltagende svømmeklubber. Man bliver orienteret omkring forløbet af stævnet, indkvartering og bespisning. Her er det også muligt at komme med ris eller ros i forhold til stævnet.
Forældremøder
2 gange om året er der forældremøde på alle hold i konkurrence afdelingen, et kort efter sæsonstart efter sommerferien og et midtvejsmøde kort efter nytår. På forældremøderne vil trænerne orientere om det næste halve års arbejde på holdet. Hvad træningen indebærer for svømmerne, hvilke aktiviteter, der er planer om, både stævner, ferier, træningslejre og sociale arrangementer. Holdets holdleder vil ligeledes være til stede og kan oplyse omkring turleder til stævner, hjælp med praktiske ting i forhold til aktiviteterne mm.
Der vil ligeledes blive orientering om mulighed for at melde sig som frivillig til at hjælpe ved stævner i klubben, ASV, andre opgaver eller uddanne sig som official.
Forældrehjælp
For at kunne få alle ting til at fungere i en klub af Aalborg Svømmeklubs størrelse, er det nødvendigt at forældrene giver en hjælpende hånd.
Denne hjælp er specielt nødvendigt, når AS skal afholde arrangementer, da der så er stor brug for hjælp under indkvartering og bespisning. Under afviklingen af et stævne er der stor brug for folk på bassinkanten. Der er brug for tidtagere og andre officials, som alle er uddannet af svømmeregionen. Desuden er der altid brug for forældrehjælp omkring hvert enkelt hold.
Opgaver på det enkelte hold:
Arrangere sociale arrangementer for svømmerne på holdet.
Mad til sociale events på holdene
Kagebagning (f.eks. en bradepandekage)
Officials
Ved stævner lokalt eller udenbys er der brug for forældrehjælp som tidtager eller dommere. Man har ingen forpligtelser i forhold til hvordan turen i øvrigt forløber. Dog er man altid velkommen til at deltage i de sociale mellem trænere. Svømmere og ledere. Hvis man ikke har uddannelse kan klubbens ansvarlige for uddannelse af officials kontaktes på uddannelse@aalborgsvommeklub.dk. Hvis man har officialuddannelse, evt fra tidligere klub, bør man kontakte klubbens ansvarlige for officials på official@aalborgsvommeklub.dk så man kan komme på listen over officials i AS.
Uddannelsen som officials begynder som tidtager og efterhånden som I selv har lyst, kan I komme på flere kurser som: bane- og vendedommer, sekretariat, ledende tidtager/ledende måldommer, starter og overdommer. Tidtagerkurset kan tages on-line ellers varer de fleste af kurserne 1 enkelt dag.
ASV
Aalborg Svømmeklubs Venner er en forældreforening som samarbejder med AS, når der er brug for praktisk hjælp, bl.a. med tilrettelæggelse af indkvartering/bespisning af fremmede svømmere til stævner i Aalborg, f.eks. stævner som Aalborg Cup og mesterskabsstævner. Et andet af ASV´s mange jobs er at stå for afholdelsen af jule- og klubmesterskabsafslutning. Disse arrangementer tjener ASV penge på, og derfor kan AS så søge ASV om økonomisk støtte til andre arrangementer.
ASV er en selvstændig forening med egen bestyrelse og regnskab. Generalforsamlingen afholdes i første halvdel af februar måned. Eventuel indmeldelse kan ske ved henvendelse til ASV (tlf.nr. under ASV) eller til AS´s kontor.
Kontingentforhold
For at klubben kan opretholde sine aktiviteter, er det nødvendigt, at der kommer penge i kassen. Kontingent opkæves via klubmodul. Kontakt kontoret på kontor@aalborgsvommeklub ved spørgsmål til kontingent.
Udmeldelse af Aalborg Svømmeklub skal ske skriftligt til kassereren eller Kontoret, Skyde Bane Vej 1, 9000 Aalborg, senest 14 dage inden næste kontingentperiodes start. Indbetalt kontingent tilbagebetales ikke.
Svømmeklubben tilbyder oprettelse af svømmerkonto, hvorfra der kan trækkes penge til bl.a. kontingent og stævnedeltagelse. Kontantpræmier fra svømmestævner indsættes ligeledes på svømmekontoen.
Svømmearter
Svømmereglerne kan findes på SVØMs hjemmeside.
(FINA SVØMMEREGLER 2005 ? 2009)
SW 5 Fri svømning
SW 5.1 Fri svømning betyder, at i en konkurrence, der er udskrevet som sådan, kan svømmerne benytte en hvilken som helst svømmeart, dog undtagen i individuel medley eller holdmedley, hvor fri svømning betyder enhver anden svømmeart end rygsvømning, brystsvømning eller butterfly.
SW 5.2 Svømmeren skal berøre bassinvæggen ved hver vending og i mål.
SW 5.3 En del af svømmeren skal bryde vandoverfladen gennem hele løbet, dog er det svømmeren tilladt at være fuldstændig neddykket under vending og indtil 15 m efter starten og hver vending. På dette sted skal hovedet have brudt vandoverfladen.
SW 6 Rygsvømning
SW 6.1 Umiddelbart før starten skal svømmerne ligge på linie i vandet med ansigtet imod startenden og holde med begge hænder på startgrebene. Det er forbudt at stå i eller på skvulperenden, og det er forbudt at bøje tæerne ind over skvulperendens kant.
SW 6.2 Ved startsignalet og efter vending skal svømmeren sætte at og svømme hele løbet på ryggen, undtagen når der vendes, således som beskrevet i SW 6.4. Den normale rygliggende stilling kan inkludere en rullende bevægelse med kroppen op til, men ikke inklusive 90 grader fra det vandrette plan. Hovedets stilling spiller i den forbindelse ingen rolle.
SW 6.3 En del af svømmeren skal bryde vandoverfladen gennem hele løbet. Dog er det tilladt for svømmeren at være fuldstændig neddykket under vendingen, i mål og indtil 15 meter efter starten og hver vending. På dette sted skal hovedet have brudt vandoverfladen.
SW 6.4 Når vendingen udføres skal svømmeren foretage en berøring af bassinvæggen med en del af kroppen. Under vendingen må skulderen drejes over det lodrette plan til brystliggende stilling, hvorefter det i en fortsat bevægelse er tillad at benytte et enkelt eller et samtidigt dobbelt armtag for at gennemføre vendingen. Svømmeren skal igen have indtaget rygliggende stilling, når der sættes af fra væggen.
SW 6.5 I mål skal svømmeren røre endevæggen i rygliggende stilling.
SW 7 Brystsvømning
SW 7.1 Fra påbegyndelsen af det første armtag efter starten og efter hver vending, skal legemet hvile på helt på brystet. Det er ikke tilladt at vende om på ryggen på noget tidspunkt. Under hele løbet skal hvert svømmetag bestå af et armtag og et benspark i nævnte rækkefølge
SW 7.2 Alle bevægelser med armene skal hele tiden være samtidige og i samme vandrette plan uden skiftevis bevægelser.
SW 7.3 Hænderne skal føres samlet frem fra brystet på, under eller over vandoverfladen. Albuerne skal være under vandoverfladen, undtagen i allersidste tag før vending, under vending og i allersidste tag i mål. Hænderne skal føres tilbage på eller under vandoverfladen. Hænderne må ikke føres bag hoften, bortset fra første armtag efter starten og hver vending.
SW 7.4 Ved hvert hele svømmetag, skal en del af svømmerens hoved bryde vandoverfladen. Efter starten og efter hver vending, må svømmeren tage et armtag, som føres helt tilbage til benene. Hovedet skal bryde vandoverfladen, inden hænderne vendes indad i armtagets yderste fase under andet armtag. Et enkelt nedadgående delfinspark efterfulgt af et et brystbenspark er tillad, mens svømmeren er helt neddykket. Herefter skal alle bevægelser med benene være samtidige og i samme vandrette plan uden nogen skiftende bevægelse.
SW 7.5 Fødderne skal drejes udad i den fremdrivende del af bensparket. Sakse-, flagre- eller nedadgående delfinspark er ikke tilladt, undtagen som nævnt i SV 7.4. Det er tilladt at bryde vandoverfladen med fødderne med mindre det efterfølges af et nedadgående delfinspark.
SW 7.6 Ved hver vending og i mål skal berøring ske med begge hænder samtidig i, over eller under vandoverfladen. Hovedet må være neddykket efter sidste armtag før der røres, under forudsætning af at det bryder vandoverfladen under sidste fuldstændige eller ufuldstændige svømmetag forud for berøring af endevæggen.
SW 8 Butterfly
SW 8.1 Fra begyndelsen af første armtag efter start og efter hver vending, skal kroppen holdes på brystet. Delfinben på siden under vand er tilladt. Det er ikke tilladt på noget tidspunkt at vende om på ryggen.
SW 8.2 Begge arme skal føres fremad over vandet samtidigt og skal føres tilbage samtidigt gennem hele løbet i.h.t. SW 8.5.
SW 8.3 Alle op- og nedadgående bevægelser med benene skal være samtidige. Benenes og føddernes stilling behøver ikke at være i samme niveau, men må ikke indbyrdes skifte niveau. Brystbenspark er ikke tilladt.
SW 8.4 Ved hver vending og i mål skal berøringen ske med begge hænder samtidig, enten i, over eller under vandoverfladen.
SW 8.5 Efter start og ved vending har svømmeren lov til at foretage et eller flere benspark og et armtræk under vandet, som skal bringe svømmeren op til vandoverfladen. Det er tilladt svømmeren at være fuldstændigt neddykket op til 15 m efter starten og efter hver vending. På dette tidspunkt skal hovedet have brudt vandoverfladen. Svømmeren skal forblive på overfladen indtil næste vending eller mål.
SW 9 Medleysvømning
SW 9.1 I individuel medley skal svømmeren benytte de 4 svømmearter i følgende rækkefølge: butterfly, rygsvømning, brystsvømning og fri svømning.
SW 9.2 I medley holdkap skal svømmerne benytte de 4 svømmearter i følgende rækkefølge: rygsvømning, brystsvømning, butterfly og fri svømning.
SW 9.3 Hvert afsnit skal afsluttes i henhold til de regler, der gælder for den respektive svømmeart.
SW 10 Løbet
SW 10.1 En svømmer, der starter alene, skal gennemføre hele distancen for, at løbet kan godkendes
SW 10.2 En svømmer skal afslutte løbet på samme bane, hvorpå der blev startet.
SW 10.3 I alle løb skal svømmeren ved vending fysisk berøre endevæggen. Vendingen skal foretages fra bassinvæggen, og det er ikke tilladt at tage afsæt eller skridt på bassinbunden.
SW 10.4 Hvis en svømmer står på bunden i fri svømning eller i fri svømning distancen i medleyløb, skal dette ikke diskvalificere svømmeren, men man må ikke gå på bunden.
SW 10.5 Det er ikke tilladt at trække i banetovet.
SW 10.6 Den, der svømmer på tværs og derved eller på anden måde generer en svømmer, skal diskvalificeres, og såfremt forseelsen er forsætlig, skal overdommeren meddele dette til arrangøren og til den pågældende svømmers leder.
SW 10.7 Ingen svømmer må anvende eller bære på sig noget som helst middel, der kan forøge svømmerens hurtighed, opdrift eller udholdenhed under løbet (som f.eks. handsker med svømmehud, luffer, svømmefinner o.s.v.). Det er tilladt svømmerne at bære svømmebriller.
SW 10.8 Enhver svømmer, som ikke deltager i et løb og som går i vandet, hvor en svømmedisciplin er under afvikling, før alle heri deltagende svømmere har fuldført løbet, skal diskvalificeres fra næste konkurrence i stævnet efter programmet.
SW 10.9 Der skal være 4 svømmere på hvert holdkaphold.
SW 10.10 Ved holdkapsvømninger skal et hold diskvalificeres, hvis en svømmers fødder har mistet berøringen med startskamlen, inden den forudgående svømmer rører væggen svømmer vender tilbage til SW 10.11 Ethvert holdkaphold skal diskvalificeres såfremt en anden end den svømmer, der er udpeget til at svømme den aktuelle banelængde, springer i vandet, mens løbet er under afvikling, før end alle svømmerne på alle hold har fuldført løbet.
SW 10.12 Svømmerne på holdkaphold og deres startrækkefølge skal meddeles inden løbet. En svømmer i holdkapsvømning kan kun starte én gang pr. løb. Holdopstillingen kan ændres mellem indledende heats og finaler, såfremt der benyttes svømmere på den liste, der er afgivet af holdlederen inden løbet. Såfremt der ikke svømmes i den angivne rækkefølge, vil holdet blive diskvalificeret, Der kan kun indsættes en anden svømmer, såfremt der foreligger en dokumenteret lægeerklæring.
SW 10.13 En svømmer, som har afsluttet løbet eller en distance i en holdkapsvøming, skal forlade bassinet hurtigst muligt uden at genere andre svømmere, som ikke har fuldført deres løb endnu. Ellers skal den svømmer, som har begået fejlen, eller svømmerens hold, diskvalificeres.
SW 10.14 Såfremt en fejl sætter en svømmers chancer over styr, har overdommeren mulighed for at lade svømmeren deltage i det efterfølgende heat, eller såfremt fejlen sker i et finaleløb, kan dette medføre omsvømning.
SW 10.15 Pace er ikke tilladt; der må hverken benyttes udstyr eller følges nogen plan, som har denne effekt.
Svømmenåle
Dansk Svømmeunions svømmenåle omfatter:
Talentnålen
Flippernålen
Bronze
Bronze med sløjfe
Bronzedelfin
Bronzedelfinen med sløjfe
Sølvnålen
Sølvnålen med sløjfe
Sølvdelfinnålen
Sølvdelfinnålen med sløjfe
Guldnålen
Guldnålen med sløjfe
Gulddelfinnålen
Gulddelfinnålen med sløjfe
Elitenålen
Elitenålen med stjerne
Alle nåle kan erhverves af medlemmer af foreninger under Dansk Svømmeunion.
Svømmenåle kan erhverves såvel i åbne nationale som internationale stævner, samt i klubmatcher. Desuden ved klubstævner for egne medlemmer. Der er en forudsætning, at stævnerne er korrekt anmeldte, og at det pågældende løb er godkendt af stævnets overdommer.
Tidskravene for opnåelse af forskelle svømmenåle fastsættes af svømmesektionen og kan findes på SVØM´s hjemmeside: www.svoem.dk
Svømmenåle rekvireres af klubben hos Dansk Svømmeunion. Sløjfe eller stjerne på nålene erhverves ved at en svømmer opnår en nåletid for pågældende nål i 3 forskellige svømmearter.
Aalborg Svømmeklub udleverer nåle ca. 3 gange årligt.
Regelsættet
I Aalborg Svømmeklubs konkurrenceafdeling skal man følge de vedtagne regler for at deltage i arrangementer i Aalborg Svømmeklubs regi.
Regelsættet skal underskrives ved oprykning/indmeldelse til et konkurrencehold i AS, hvilket sker elektronisk via et tilsendt link for at svømmeren kan deltage i svømmestævner og andre arrangementer på lige fod med sine svømmekammerater.
Regelsættet kan ses her: Regelsæt - Aalborg Svømmeklub