Velkommen til Aalborg Svømmeklub
– Svømning for livet – hele livet
Kære forældre og nye medlemmer,
Det er med stor glæde, vi byder jer velkommen i Aalborg Svømmeklub – en af kommunens største og mest traditionsrige idrætsforeninger med mere end 2.000 aktive medlemmer og over 110 års erfaring.
Om klubben
Vi tilbyder svømmeundervisning og træning på hele 193 hold, der foregår seks dage om ugen – fra tidlig morgen til sen aften – fordelt på fem svømmehaller i Aalborg Kommune. Udover klassisk svømning tilbyder vi også hold i udspring fra vipper, vandpolo, livredning og dykning. Vi står desuden for en stor del af den kommunale skolesvømning.
Vores team består af 3 fastansatte og 75 timelønnede instruktører og trænere, der hver dag arbejder for at skabe trygge og lærerige rammer omkring alle klubbens aktiviteter.
Vidste du, at:
- Alle vores instruktører har bassinuddannelse.
- At man på alle hold lærer selvredningsøvelser.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Praktisk information
Afbud
Der er ingen krav om afbud, hvis man ikke kan deltage i en undervisningsgang. Man deltager blot, når det passer ind – dette ændrer sig først ved overgang til konkurrenceafdelingen.
Medlemskab, kontingent og udmeldelse
Medlemskabet løber automatisk, indtil man aktivt melder sig ud.
Udmeldelse sker via medlemmet profil på hjemmesiden eller pr. mail til kontor@aalborgsvommeklub.dk.
Bemærk: Der ydes ikke refusion af kontingent ved udmeldelse midt i en kontingentperiode.
Kontingent opkræves to gange årligt:
Udmelding skal ske senest 7 dage før disse datoer for at undgå ny opkrævning.
Svømmere i Gigantium skal aflevere deres adgangskort ved udmeldelse.
Information om undervisningen
Aflysninger
Der kan i sjældne tilfælde ske aflysninger pga. uforudsete hændelser (f.eks. forurening i bassinet). Husk derfor at holde medlemsprofilens mobilnummer opdateret, da beskeder sendes via SMS.
Holdskifte – oprykning, nedrykning og ændringer
- Oprykning mellem hold sker efter vurdering af instruktøren og følger fastlagte kriterier. I får besked via seddel eller mail.
- Ved oprykning til øvede niveau koordinerer vi sammen et nyt tidspunkt, hvis træningen ligger anderledes.
- Ønsker I at flytte til en anden dag eller hal, kontakt da kontoret på mail eller telefon.
- Nedrykning kan forekomme, hvis et barn er tilmeldt et niveau, der ikke matcher deres færdigheder.
Prøvetræning for venner
Af forsikringsmæssige årsager kan vi desværre ikke tilbyde prøvetræning til ikke-medlemmer.
Aktiviteter i ferierne
I skolernes sommerferie arrangerer vi vores populære Aqua Camps og Ocean Rescue Camps, hvor børn kan få en hel uge fyldt med sjove og lærerige vandaktiviteter. Hold øje med opslag i hallerne og på vores hjemmeside for tilmelding.
Mærkesvømning
I uge 48 (2025) og uge 21 (2026) afholder vi mærkesvømning for alle hold fra nybegynder til super ungdom. Her svømmes så langt som muligt på 30 minutter.
Et mærke + diplom kan efterfølgende købes for 25 kr. via MobilePay (487609) eller kontant.
Godt at vide
- Har du eller dit barn langt hår er det en stor fordel at have sat håret op eller benytte badehætte.
Mobiltelefoner i hallen
Af hensyn til privatliv og sikkerhed er mobiltelefoner ikke tilladt i hallen under undervisningen – dog undtaget trænere, som benytter telefonen til fremmøde og undervisningsprogrammer.
Glemte sager
Glemte ejendele opbevares i de respektive haller og ikke på klubbens kontor.
- Sofiendal svømmehal: Kontakt Connie (rengøring) på tlf. 31 99 42 30 mellem kl. 9-12.
- Gigantium: Brug dit adgangskort til at tjekke spandene bag slusen. Har du mistet kortet, kan nyt købes via MobilePay 487609 for 50 kr.
Forældre i hallen
- Sofiendal svømmehal: Forældre er velkomne i hallen – dog uden brug af mobiltelefon. Husk at tørre sko godt af, da plastikovertræk ikke længere bruges. Forældre må gå med i omklædningen 3 gange til at starte med, herefter vil vores swimhosts hjælpe dit barn med at blive vasket, få badetøj på og komme ind og ud af svømmehallen.
- Gigantium: Forældre kan få adgang med ledsagerarmbånd, som udleveres i billetlugen. Adgangen er kun som tilskuer.
Gaveidéer til jul og mandelgaver
Besøg vores webshop og se klubbens udvalg af svømmeudstyr:
👉 Klik her til AS-Shoppen
Ferieplan og lukkedage 2025/2026
Der er ingen svømmeundervisning på nedenstående ferier og lukkedage.
- Første undervisningsdag 2025: 18. august 2025
- Sommerferie 2025: Man. 23. jun. 2025 - Søn. 17. aug. 2025
- Efterårsferie 2025: Man. 13. okt. 2025 - Søn. 19. okt. 2025
- Juleferie 2025: Man. 22. dec. 2025 - Søn. 04. jan. 2026
- Vinterferie 2026: Man. 16. feb. 2026 - Søn. 22. feb. 2026
- Påskeferie 2026: Lør. 28. mar. 2026 - Man. 06. apr. 2026
- Pinseferie 2026: Søn. 24. maj. 2026 - Man. 25. maj. 2026
- Kr. Himmelfartsferie 2026: Fre. 29. maj. 2026 - Man. 01. jun. 2026
- Grundlovsdag 2026: Fre. 05. jun. 2026
- Sommerferie 2026: Søn. 21. jun. 2026 - Søn. 16. aug. 2026
Vi håber, at denne information har givet jer et godt overblik over, hvad I kan forvente i Aalborg Svømmeklub.
Har I spørgsmål, kommentarer eller forslag, er I altid velkomne til at kontakte os på kontor@aalborgsvommeklub.dk eller besøge vores hjemmeside:
🌐 www.aalborgsvommeklub.dk
Vi glæder os til en spændende sæson med jer!
Med venlig hilsen
Aalborg Svømmeklub