|
Aalborg Svømmeklub inviterer til juleafslutning
Torsdag den 18. december 2025 kl. 15:30 (svømmere) og kl. 17:45 (familie mm.)  |
|
Traditionen tro inviterer Aalborg Svømmeklubs konkurrence afdeling til juleafslutning med sjov og ballade for alle svømmere, efterfølgende spisning, overrækkelse af svømmenåle og amerikansk lotteri for svømmerne, forældre, bedsteforældre, søskende, venner, osv.
For alle, som ikke har deltaget før, er julearrangementet et særligt arrangement, hvor man rigtigt får mulighed for at få en fornemmelse af Aalborg Svømmeklub. Ungerne plejer at have en fest - og hvem ved - måske kommer du hjem med en masse lækre præmier fra det normalt meget store præmiebord.
Vi har igen reserveret alt SKANSENs vand til arrangementet, så glæd jer bare til masser af sjove vandaktiviteter som sidst.
Menu
- Sprød ribbensburger med saftig rødkål og syltede agurker
- Lækker Risalamande med varm kirsebærsovs
Arrangementet finder sted torsdag d. 18. december i SKANSEN. Spisningen foregår i år i idrætshal 1 - der kan være køligt, så husk en varm trøje og/eller et tæppe.
Pris: 130,- kr./deltager, Tilmeldingsfrist er d. 14. december.
Tilmelding sker ved at tilmelde svømmeren lige så mange gange, som der er deltagende gæster (+ svømmeren selv).
Program
15:30 Fælles svømning og vandaktiviteter for alle AS Svømmere i konkurrence afdelingen.
17:45 Dørene åbner for forældre, bedsteforældre, søskende, venner osv.
18:00 Velkomst, praktisk info
ved ASV og julesang
18:10 Spisning, samt salg af lodder
18:40 Året der gik - v. Formand Sebastian Frische
18:45 Året der gik – v. Svømmeleder Aksel Nielsen
18:50 Uddeling af
nåle - v. trænerne
19:10 Uddeling af årets fiduspokaler, brystsvømmerpokal, Æresfadet og Vogteren
19:30 Fri leg samt, salg af lodder til Amerikansk lotteri
19:45 Amerikansk lotteri - Kasserer i ASV
20:25 Vi siger farvel
20:30 Oprydning
Vi håber, som vanligt, at se en masse veloplagte svømmere og deres familier.