Hjælpeinstruktør

Har du lyst til et fritidsjob, hvor du gør en forskel? Hvor du leger, griner og hjælper børn til at føle sig trygge og glade i vandet? 
Og hvor du selv bliver en vigtig del af et stærkt fællesskab? Så skal du måske være vores nye svømmeassistent i Aalborg Svømmeklub !

Vi er en ambitiøs og vildt hyggelig svømmeklub, der både arbejder for større vandsikkerhed og stærke fællesskaber. 

Vi er blandt Danmarks bedste klubber, når det gælder konkurrencesvømning – men vi brænder lige så meget for at give børn gode oplevelser med vand, leg og læring for livet. 
Vi vil give børn en tryg oplevelse -  både på kanten og i vandet.

Hvad går jobbet som svømmeassistent ud på?

Som hjælpeinstruktør er du med i vandet sammen med børn i alderen 6-14 år. Her hjælper du svømmeinstruktøren med at skabe en sjov og tryg træning. 
Du er børnenes klippe i vandet – dén der griber dem, hepper på dem, hjælper dem, udfordrer dem og får dem med i legen.
Du behøver ikke være elitesvømmer — men du skal elske at være i vand og have lyst til at være sammen med børn.

Vi leder efter dig, som...

  • er 14- 17 år 

  • elsker at være i vand og er tryg ved at svømme rundt blandt børn

  • har let til smil og at være på 

  • er god til at snakke med børn 

  • kan se, hvornår nogen har brug for hjælp, et grin eller et lille skub

  • har lyst til at tage ansvar og være en del af et team

Hos os får du:

  • Nogle sjove og vandglade kollegaer i alderen 15-28. 

  • Erfaring med at arbejde med børn

  • Mulighed for at lære mere om svømning, leg og læring

  • Træning i at motivere, guide og skabe relationer

  • En arbejdsplads med god stemning og stærkt fællesskab

  • En grundig intro og oplæring

Søg jobbet:  formular til ansøgning om stilling i Aalborg Svømmeklub eller send en ansøgning på mail til kontor@aalborgsvommeklub.dk

NYHEDSTAVLE

DET NYESTE NYE I AS

BEGIVENHEDER I AS

AKTIVITETSKALENDEREN DEN KOMMENDE TID

Aktivitet

Fra

Til

Sted

Hold

Tilmelding

AS' SPONSORER

TAK FOR STØTTEN!

ØNSKER DU ELLER DIN VIRKSOMHED AT SPONSORERE AS?

Ønsker du eller din virksomhed at støtte Aalborg Svømmeklub, så kontakt vores sponsorudvalg.

Klik her for mere info

AS' SOCIALE MEDIER

GIV OS ET LIKE OG FØLG OS!