BEMÆRK: Der gik ved en fejl en mail ud til alle medlemmer af Aalborg Svømmeklub den 3. november om at accepter disse regler. Dette var som sagt en fejl, da denne accept af regler kun er henvendt til medlemmer af konkurrenceafdelingen. Naturligvis skal reglerne overholdes af alle medlemmer, men medlemmer udenfor konkurrenceafdelingen behøver ikke eksplicit at acceptere dem.
Til alle aktive svømmere i Aalborg Svømmeklubs konkurrenceafdeling, sæson 2024-25
I lighed med tidligere sæsoner har Aalborg Svømmeklub vedtaget et sæt regler for klubbens aktive. Regelsættet kan også findes på hjemmesiden:Klik her for at downloade regelsæt
For at deltage i Aalborg Svømmeklubs aktiviteter skal hver enkelt svømmer acceptere regelsættet. I sæson 2024-25 gør man dette elektronisk ved at tilmelde sig via klubmodul på samme måde, som når man tilmelder sig stævner.
Forældre kan acceptere regelsættet på vegne af svømmere, der ikke er er fyldt 18 år, mens svømmere der er fyldt 18 år selv skal acceptere det.
Reglerne gælder deltagelse i alle arrangementer, herunder også arrangementer, hvor AS-deltageren er repræsentant for bl.a. Aalborg by samt de organisationer, som Aalborg Svømmeklub er medlem af.
mvh
Sebastian Frische
Svømmeleder
-
REGLER FOR DELTAGELSE
I ARRANGEMENTER I AALBORG SVØMMEKLUBS REGI
Aalborg Svømmeklub har vedtaget følgende regler for klubbens aktive. Reglerne gælder under træning og ved deltagelse i alle arrangementer, herunder også arrangementer hvor AS-deltageren er repræsentant for bl.a. Aalborg by samt de organisationer, som Aalborg Svømmeklub er medlem af.
- Træneren/holdlederen er den øverste leder under et arrangement, og dennes anvisninger og beslutninger skal altid følges.
- Det er forbudt at ryge, indtage alkohol og stimulerende stoffer under alle arrangementer, fra arrangementsstart til arrangements slut. Dette er samtidig gældende på de daglige træningssteder og i disses nære omgivelser.
- Mobning/krænkelse i enhver form, samt indvielsesritualer, der tenderer voldelig adfærd eller psykisk belastning, er forbudt.
- Den aktive accepterer og overholder de regler for fotos, streaming m.v, der er gældende ved arrangementet.
- Den aktive accepterer og overholder AS sponsorpolitik.
- Såfremt klubben har udleveret tøj og andet udstyr skal det benyttes, når den aktive repræsenterer klubben til stævne og aktiviteter.
- Overtrædelse af disse regler kan medføre hjemsendelse, karantæne eller udelukkelse fra Aalborg Svømmeklub. Træner/holdleder træffer afgørelsen om midlertidig udelukkelse og afgør ved arrangementer udenfor Aalborg/i udlandet, om den aktive skal forlade træningen/arrangementet og hjemsendes, hvilket altid sker for den aktives/den aktives forældres regning.
- Den aktive/den aktives forældre (u. 18 år) modtager efterfølgende en skriftlig information af pågældende træner/holdleder, med kopi til svømmeudvalg/forretningsudvalg. Forretningsudvalget tager efterfølgende stilling til sanktionsgraden overfor den aktive.
- Ved karantæne i mere end 1 (én) måned eller ved udelukkelse fra klubben, vil sanktionen være et bestyrelsesanliggende. Den aktive/den aktives forældre får hurtigst muligt en skriftlig information.
Herudover er DIF ´s dopingregler, FINA ´s ”Doping Control Rules” og Aalborg Svømmeklubs vedtægter til enhver tid gældende.
-