Aalborg Svømmeklubs TOP-Svøm model

Download Top-Svøm model

Aalborg Svømmeklubs TOP-Svøm giver svømmerne en økonomisk bonus for at præstere ved mesterskaber nationalt og internationalt.

TOP-Svøm bonus udbetales ikke kontant. Bonus overføres til den aktives svømmekonto og skal anvendes løbende i tiden som aktiv svømmer i Aalborg Svømmeklubs konkurrence afdeling, og skal anvendes til svømmerelaterede udgifter som kontingent, træningslejre, klubsortiment af svømmetøj/-udstyr, dog først efter aftale med klubbens kasserer.

I skemaet, der kan hentes ovenfor, angives bonussens størrelse i kr. ved de bonusgivende resultater per mesterskab. Bonus er angivet i kr. pr. disciplin.  Ved holdkapper deles bonus lige mellem de fire deltagere. Det forudsættes, at de resultater, der giver bonus under TOP-Svøm, er opnået i regi af Danske Svømmeunion / FINA. K eller L efter bindestreg betyder henholdsvis kort- eller langbane.

Der kan kun udbetales en gang bonus pr. disciplin. Dvs. den højeste bonus udbetales. Eksempelvis ved opnåelse af bronze til EM-K opnås bonus på kr. 2.000,- men der udbetales ikke bonus også for semi-/finaledeltagelse. 

Ved direkte finale i 800 fri, 1500 fri eller holdkap, skal der minimum opnås en 6. plads ved 8 baner, ved kun 6/7 baner skal der minimum opnås en 5. plads. 

Max. beløb, der kan optjenes pr. aktiv er for perioden 1. september 2023 til 31. august 2024, kr. 15.000,-, med den begrænsning af den internationale del max. kan give kr. 10.000,- og ligeså den nationale del. 

Aalborg Svømmeklubs TOP-Svøm model gælder for perioden 1. september 2023 til 31. december 2024.

Bemærk: Fra 1.1.2024 ændres TOP-Svøm modellen så der alene udbetales TOP-Svøm bonus ved senior mesterskaber samt internationale junior mesterskaber. Endvidere vil udbetaling fra Top-Svøm kræve, at svømmeren har opnået mulighed for at tegne svømmersponsorater på GULD niveau. Læs om svømmersponsorater her.

Aalborg Svømmeklub

Forretningsudvalget

Forbehold for evt. trykfejl, Opdateret 26.12.2023.

 




NYHEDSTAVLE

DET NYESTE NYE I AS

BEGIVENHEDER I AS

AKTIVITETSKALENDEREN DEN KOMMENDE TID

Aktivitet

Fra

Til

Sted

Hold

Tilmelding

CITAT FRA FORMANDEN

Aalborg Svømmeklub er Aalborg Kommunes største forening, som drives af mange frivillige, og en lang række velkvalificerede medarbejder, med baggrund i den danske foreningstradition. – Det har vi gjort i over 100 år.

Aalborg Svømmeklub er en forening, hvor alle der har lyst og mulighed for det, kan være medlem, og dyrke den vandaktivitet der passer netop til den enkelte.

I Aalborg Svømmeklub kan du:
Lære at svømme – lære livredning - springe fra vipper – motionere – svømme i det åbne vand - dykke på de store dybder – spille vandpolo – dyrke konkurrence svømning på alle niveauer.

Vores motto er ”svømning for livet – hele livet”

På gensyn i Aalborg Svømmeklub..

John Larsen

Formand, Aalborg svømmeklub

AS' SPONSORER

TAK FOR STØTTEN!

ØNSKER DU ELLER DIN VIRKSOMHED AT SPONSORERE AS?

Ønsker du eller din virksomhed at støtte Aalborg Svømmeklub, så kontakt vores sponsorudvalg.

Klik her for mere info

AS' SOCIALE MEDIER

GIV OS ET LIKE OG FØLG OS!