Om Aalborg Svømmeklub
Undervisning
Konkurrence
Vandpolo
Dykker
A.S.V.
AS shop
Aalborg Svømmeklub
   
Sitemap Print
retur
 

Søren og Jackie på tur - en træningsberetning fra Lillestrøm

 
 

Efter Skagerak Swim i Kristiansand forrige weekend, drog Søren Villumsen og Jackie Gade til Lillestrøm (lidt udenfor Oslo), for at tage på en uges træningslejr. Det er der kommet denne interessante beretning ud af:

Vi fulgte en for Henrik Christiansen 'let' uge. Henrik er en verdensklasse atlet, og har taget mange internationale medaljer. Efter en bustur på ca. 4,5 time, ankom vi ved den familie, vi skulle bo hos. Deres datter (2001) svømmer også på hold med Henrik, og vandt 800 fri ved sidste års Nordiske junior mesterskaber. Vores første træning var mandag aften, som stod på en let træning med teknik. Vi var meget overrasket over træningsfaciliteterne, da det viste sig, at Henrik til daglig træner i en skolehal med 25 meter bassin, og skal køre 10 minutter for at komme til styrketræning. I denne uge skulle vi svømme nogle lange men forholdsvis lette meter, for at bygge en base, før der i næste uge ville komme volume på. Det blev til ca.63 km., hvor vi virkelig fik et indblik i, hvordan man træner distancetræning. En let serie for Henrik, som vi svømmede torsdag aften, var 10*500 threshold - særdeles hårdt for Søren og jeg, der ikke normalt svømmer sådanne serier. Derudover var der landtræning kl.05.30 inden bassintræning, noget anderledes end herhjemme. Udover nogle gode meter i bassinet, var vi ude og stå på ski, da vi havde fri torsdag morgen. Vi fik et indblik i den norske natur, hvilket vi nød fuldt ud. Fredag eftermiddag tog Henrik os med ind til Oslo, hvor vi så lidt af byen, og fik en burger inden aftentræningen. Lørdag morgen drog Henrik på træningslejr (han har 200 rejsedage om året), så vi havde næsten træningen for os selv. Det viste sig nemlig, at Henrik træner alene, når han er hjemme i Norge. Han svømmer samtidig med det hold, han er på (K1), men pga. hans specifikke træningsform, så kører han sine egne programmer. Dette betyder, at han nogle gange svømmer op til 14 km. alene - meget imponerende. Lørdag stod den på ca. 4,5 timers træning, da vi også havde styrketræning. Her styrkede vi efter Henriks program, hvilket viste sig kun at fokusere på benene. Hjemme i Danmark laver vi kun én øvelse for benene, her lavede vi fem. Vi havde en meget lærerig og god tur til Norge, og glæder os til at arbejde videre med alt vi har lært. Vi er nu endnu mere klar til at tage på træningslejr i den kommende weekend.


/Jackie og Søren





Nyheder
Sæson 2018/2019 - Nyt fra formanden
Aalborg Svømmeklub er nu godt i gang med sæsonen, og alle hold er kommet godt i ...
[læs mere]
02-09-2018
Nyheder - Polo
Vandpolo i Vestre Fjordpark.
Vandpolo bane etableres i Vester Fjordpark.
[læs mere]
17-04-2017
Nyheder - Undervisning
DM i bassinlivredning
[læs mere]
09-04-2017
Lidt nyt fra undervisningsafdelinge...
Skolesvømning - nye tiltag i samarbejde med SVØM - Månedens medarbejder
[læs mere]
12-03-2017
Ny chefinstruktør ansat
[læs mere]
27-06-2016
Trænger du til et velfortjent afbræ...
[læs mere]
09-12-2013
Træningslejr AS3
[læs mere]
12-03-2014
Information
Ind- og udmeldelse
[læs mere]
09-01-2014
Aalborg Svømmeklub - Skydebanevej 1 - 9000 Aalborg - Telefon: 98 10 38 77 - E-mail: kontor@aalborgsvommeklub.dk
 
sitelist.html