Om Aalborg Svømmeklub
Undervisning
Konkurrence
Vandpolo
Dykker
A.S.V.
AS shop
Aalborg Svømmeklub
   
Sitemap Print
retur
 

Alle er godt i gang

 
 

Alle er godt i gang.

Her midt i efterårsferien er det blevet tid til lidt nyt fra formanden. Vi er kommet godt i gang med sæson 2015/2016, og der svømmes, dykkes, springes, dyrkes livredning og spilles vandpolo på livet løs.

I en klub af Aalborg Svømmeklubs størrelse er der næsten gang i "forretningen" døgnet rundt - fra de tidlige morgentimer kl. 05.50, hvor klubbens bedste svømmere starter med dagens første træningspas, og til de sidste motionister eller Team Swag mandag aften slutter af omkring kl. 22.00. - Og i det mellemliggende tidsrum har alle vores dygtige instruktører og trænere været i gang med at lære-, eller gøre vores medlemmer bedre til at svømme. 15 af disse instruktører deltager her henover efteråret i kursusvirksomhed gennem Dansk Svømmeunion, således de bliver endnu dygtiger til at udføre jobbet. Et lignende kursus forsøges pt. etableret for nogle af vores trænere i konkurrenceafdelingen, ligesom der søges efter kursustilbud for vandpolotrænerne. - Det er vigtigt, at Aalborg Svømmeklubs instruktører er veluddannet, således de kan give klubbens medlemmer den bedste undervisning/træning til gavn og glæde for alle.

I løbet af dagen har vi også nogle instruktører der tager sig af skolesvømningen, og herigennem bidrager til at lære skoleelever i 4. klasse at svømme.

Aalborg Svømmeklubs dykkerafdeling har klubhus i Friluftsbadet, som står overfor en renovering, for så at genopstå som Vestre Fjordpark. Det har så medført, at klubbens dykkerafdeling fra omkring 1. januar 2016 får klublokale i vores klubhus på Skydebanevej. Det skulle give klubbens øvrige medlemmer gode muligheder for at stifte bekendtskab med denne gren. - Jeg er sikker på at der vil blive lavet klubaftner, hvor dykkerne vil vise, og fortælle om deres gren af vandaktiviteterne. Når Vestre Fjordpark er færdig, flytter dykkerafdelingen i nye lokaler i dette område.

Pt. arbejder Aalborg kommune med budget 2016, og det ser ud til, at foreningsområdet også må tage sin del af besparelserne, og det udmønter sig bl.a. i mindre tilskud til opsyn og rengøring i hallerne, samt en justering af hallejen. Alt sammen besparelser, som giver en økonomisk udfordring. - Vi kender endnu ikke den fulde konsekvens af disse besparelser, men arbejder til stadighed for at minimere dem. - Vi håber konsekvensen kan holdes på et minimalt niveau, til gav for vores medlemmer, således vi til stadighed kan levere en god service på dette område. Det er naturligt at foreningsområdet må tage sin del af besparelserne, men umiddelbart bør de minimeres en del, og vi håber til stadighed på at der kan justeres på løsningerne.
Der skal imidlertid ikke herske tvivl om, at vi fra bestyrelsens side arbejder ihærdigt på at minimere konsekvenserne, samt hele tiden søger og vurdere på nye løsninger og metoder, således Aalborg Svømmeklub fortsat kan levere et godt "produkt" i og omkring bassinnet.

Aalborg Svømmeklub har en række samarbejdspartnere, som støtter os på den ene eller anden måde. Bl.a. et par banker Alm. Brand Bank og Spar Nord Bank. - Såfremt du står overfor et bankskifte, eller går og overvejer det, vil det gavne Aalborg Svømmeklub økonomisk, såfremt du vælger en af disse to banker. - Alm. Brand Bank er vores hovedsponsor til Alm. Brand Aalborg Cup 2015 i Haraldslund i dagene 6. til 8. november 2015. Udover at opleve den gode svømning og stemningen i den dejlige Haraldslund Svømmehal, kan du få en snak med medarbejderne fra Alm. Brand, og jeg er sikker på, at de også har kaffe på kanden.

En af kommunens store organisationer - SIFA - støtter foreningslivet med store beløb. Denne støtte har Aalborg Svømmeklub haft stor gavn af i en lang årrække. SIFA har i en længere periode, af lovgivningsmæssige årsager, ikke fundet sig i stand til at udbetale støttebeløb. Men endelig her i det tidlige efterår, ser det ud til at der er en løsning på vej, som har medført at der igen kommer gang i støttekronerne, ganske vist i mindre omfang end tidligere.

Jeg vil også her gerne benytte lejligheden til at takke alle svømmer, sponsorer, forældre mv, som var bidragydere til et godt sponsorstævne i Haraldslund. Tak for hjælpen til jer alle - og husk støt Aalborg Svømmeklubs sponsorer - de støtter os

Om få dage starter vi alle igen op til de ugentlige aktiviteter i vandet, og det er rigtig dejligt - vel mødt igen i Danmarks bedste svømmeklub - Aalborg Svømmeklub, og god fornøjelse.

Vandhilsen John Larsen
Formand.



Nyheder
Nytårshilsen fra formanden
Året 2017 er ved at være gået, og det har som altid været et meget aktivt år i A...
[læs mere]
29-12-2017
Nyheder - Polo
Vandpolo i Vestre Fjordpark.
Vandpolo bane etableres i Vester Fjordpark.
[læs mere]
17-04-2017
Nyheder - Undervisning
Chokoladestævne - Forår 2018
[læs mere]
08-05-2018
DM i bassinlivredning
[læs mere]
09-04-2017
Aqua Camp sommer 2018
[læs mere]
19-03-2018
Lidt nyt fra undervisningsafdelinge...
Skolesvømning - nye tiltag i samarbejde med SVØM - Månedens medarbejder
[læs mere]
12-03-2017
Ny chefinstruktør ansat
[læs mere]
27-06-2016
Information
Ind- og udmeldelse
[læs mere]
09-01-2014
Aalborg Svømmeklub - Skydebanevej 1 - 9000 Aalborg - Telefon: 98 10 38 77 - E-mail: kontor@aalborgsvommeklub.dk
 
sitelist.html