Om Aalborg Svømmeklub
Undervisning
Konkurrence
Vandpolo
Dykker
A.S.V.
AS shop
Aalborg Svømmeklub
   
Sitemap Print
retur
 

Aalborg Svømmeklub søger ledende træner til AS-K1

 
 

Aalborg Svømmeklub hører til blandt sværvægterne i dansk konkurrencesvømning og er med sine mere end 2.200 medlemmer én af landets største klubber. Klubbens vision er at udvikle dygtige årgangs-, junior-, og seniorsvømmere og samtidig kunne tilbyde et attraktivt miljø for atleter, der kommer udefra.

Klubben beskæftiger løbende omtrent 70 ansatte, hvoraf ca. 14-16 har deres arbejdsgange i konkurrenceafdelingen. Klubben engagerer ligeledes næsten 100 frivillige hjælpere og ledere. 

Er konkurrencesvømning din passion, er du udviklingsorienteret, motiveret af arbejdet med energiske mennesker med klor i blodet og kan du håndtere og arbejde med et hold af svømmere med store ambitioner, er du måske profilen, vi leder efter. 
Vi forventer, at du er svømmefagligt kompetent, har erfaring med konkurrencesvømning og at du kan vokse med opgaven. 

Som ledende træner for AS-K1 får du ansvaret for omkring 15-20 svømmere i alderen 14-24 år, der spænder fra tidligere AS-elite svømmere til yngre vandhunde, der gerne vil lære at være konkurrencesvømmer. Som ledende træner på AS-K1 er du samtidig assisterende træner på AS-K2. I samspil med afdelingens øvrige ledende trænere, herunder cheftræner Eyleifur Johannesson og talentudvikler Erik Pallesen, forventer vi, at du skaber et attraktivt, udviklingsorienteret og stabilt træningsmiljø på holdet.

Dine opgaver:
  - Varetage holdets ugentlige træninger (4 træningspas/uge)
  - Varetage holdets stævner, træningslejr og sociale arrangementer
  - Afholde mindst 2 forældremøder om året
  - Deltage i afdelingens møder, herunder, men ikke begrænset til: trænermøder,
     forældremøder og potentielle udvalgsmøder
  - Deltage i relevante kurser og uddannelser
  - Afløse træner-kollegaer om nødvendigt
  - Samarbejde med klubbens øvrige trænere om at modtage svømmere fra klubbens 
     øvrige hold og integrere dem på AS-K1

Vi tilbyder:
  - Udviklingsorienteret job i et af Danmarks bedste klubber
  - Svømmefaglig sparring og udvikling i verdensklasse
  - Erfarne og gode kollegaer
  - Løn efter kvalifikationer

Har du mod på at prøve dine svømmefaglige kompetencer af i Aalborg Svømmeklub og vækker stillingen din interesse, kan du rette henvendelse eller søge ved svømmeleder Carla Smink, carla@aalborgsvommeklub.dk / tlf. 29 37 87 20 (træffes på mail og tlf. fra den 31. juli) eller næstformand / vicesvømmeleder Natasha Kutsko Jensen, natasha@aalborgsvommeklub.dk / tlf. 21 44 04 88 (træffes på mail og tlf. fra den 20. juli). 

Ansøgningsfrist er tirsdag den 8. august 2017. 

Tiltrædelse er den 21. august 2017.



Nyheder
De frivilliges hjælp til Aalborg Sv...
DÅM 2017 og DGI landsstævne i Aalborg.
[læs mere]
19-03-2017
Nyheder - Polo
Vandpolo i Vestre Fjordpark.
Vandpolo bane etableres i Vester Fjordpark.
[læs mere]
17-04-2017
Nyheder - Undervisning
DM i bassinlivredning
[læs mere]
09-04-2017
Aqua Camp sommer 2017
[læs mere]
23-03-2017
Lidt nyt fra undervisningsafdelinge...
Skolesvømning - nye tiltag i samarbejde med SVØM - Månedens medarbejder
[læs mere]
12-03-2017
Ny chefinstruktør ansat
[læs mere]
27-06-2016
Trænger du til et velfortjent afbræ...
[læs mere]
09-12-2013
Information
Ind- og udmeldelse
[læs mere]
09-01-2014
Aalborg Svømmeklub - Skydebanevej 1 - 9000 Aalborg - Telefon: 98 10 38 77 - E-mail: kontor@aalborgsvommeklub.dk
 
sitelist.html